CASANOVA.DK
CASANOVA.DKDanmarks største og mest besøgte boligshop på nettet!
 
FORSIDE KONTAKT HANDELSBETINGELSER JOB NYHEDSBREV VAREKURV
Søg   
 


Lamper i fokus
LOUIS POULSEN / PH 3/2 BORD
En sikker investering
PH 3/2 Poul Henningsen er og bliver mesteren, når det kommer til belysningsdesign. Især hans originale 3-skærms-system er genialt, da lyset er blændfrit og skaber bløde skygger i rummet. Den sort metalliserede udgave af PH 3/2 er den nyeste tilføjelse til PH-serien.
GUBI / MULTI-LITE
Design med mange muligheder
Gubi Multi-lite pendel Den fleksible Multi-Lite pendel fra Gubi kan indstilles til at kaste en bred vifte af lys op, ud i rummet eller ned. Lampen er designet af Louis Weisdorf i 1972 og er netop lanceret i nye farver, rosa og gråblå, samt i en helt ny model som Multi-Lite gulvlampe.

LOUIS POULSEN / VL45 RADIOHUSPENDEL
Video Did Not Kill The Radio Star
Den smukke og enkle Radiohuspendel blev oprindelig designet af Vilhelm Lauritzen til Radiohuset på Frederiksberg i 1940. Dens popularitet er uforandret, og derfor har Louis Poulsen igen sat den i produktion. Lampen kommer i to størrelser og giver et flot lys igennem 3-lags mundblæst opalglas.

Louis Poulsen VL45 pendel

LIGHTYEARS / CARAVAGGIO
Caravaggio i nye farver
Siden 2005 har Caravaggio af Cecilie Manz været uundgåelig. Lampen kommer som pendel, bordlampe eller gulvlampe og er anvendelig både som spisebordslampe, køkkenlampe eller som læsebelysning i hyggekrogen. Nu fås Caravaggio i fire nye flotte farver: Vælg mellem Warm Silk, Archipelago Stone, Dark Sienna og Dark Ultramarine.

LightYears Caravaggio new tones

&TRADITION / COPENHAGEN PENDANT SC7
Lys fra Space Copenhagen
Designduoen Space Copenhagen (Signe Bindslev Henriksen og Peter Bundgaard Rützou) står bag lampeserien Copenhagen fra &Tradition. Lampens design er simpelt og industrielt, men samtidig elegant og poetisk. Pendlen SC7 er perfekt over spisebordet – fås i sort, hvid og opalglas.

&Tradition Copenhagen SC7

HOUSE DOCTOR / MOLECULAR
Skulpturelt design på budget
House Doctor Molecule Få et skulpturelt input i dit hjem med denne pendel. Den løser et praktisk behov, men skaber samtidig personlighed i din indretning. Brug den i din entré, over spisebordet eller i et hjørne i stuen – kun fantasien sætter grænser.
LOUIS POULSEN / PANTHELLA BORD
Pantons klassiske ikonlampe
Louis Poulsen Panthella bord Et stærkt ikon inden for lampedesign er Panthella bord- og gulvlampen, der blev skabt af Verner Panton i 1971. Lampen har vundet et utal af designpriser gennem tiden. Med ønsket om en lampe, hvor både foden og skærmen fungerer som lysreflektor, kom Panthella til verden.
GUBI / BL5
Bestseller - Bestlite
Den enkle form, den store funktionalitet og de mange anvendelsesmuligheder har siden 1930 gjort Bestlite til manges foretrukne designlampe. Lampen, der er udformet af Robert Dudley Best, kommer både som pendel, bordlampe, væglampe og gulvlampe med en farveskala, der spænder fra hvid og sort til krom, messing og sort messing.

Gubi Bestlite BL5

FLOS / IC LIGHTS
Æstetisk og poetisk
Kontrasten mellem den svævende kugle af opalglas og den strenge minimalistiske form på stellet gør IC Lights til noget særligt. Michael Anastassiades har skabt en serie af lamper, der giver et meget behageligt lys, og som fås både som bordlampe, gulvlampe, væglampe og pendel.

Flos IC Lights

GUBI / GRAVITY
Her råder tyngdeloven
Der er ingen grund til at frygte, at lampen Gravity vælter, for som navnet antyder, har den tyngdekraften på sin side. En solid og tung marmorfod udgør basen for en spinkel og luftig skærm, som tilsammen giver en smuk skulpturel helhed. Space Copenhagen har gjort det igen.

Gubi Gravity lampe

LOUIS POULSEN / AJ BORDLAMPE
Klassisk elegance
AJ Bord lampe AJ lampen er designet af Arne Jacobsen i 1957 til SAS Royal Hotel i København, men dens popularitet har aldrig været større end i dag. Kendetegnende for lampen er dens karakteristiske asymmetriske armaturhoved. Lampen fås som bordlampe, gulvlampe og væglampe og i 10 strålende nuancer.
TALA / VORONOI
Når pæren bærer gløden
TALA Voronoi Det unge beslysningsbrand Tala skaber elegante LED-pærer med et naturinspireret udtryk. Ved hjælp af en unik teknologi kombinerer Tala den klassiske æstetik fra de gammeldags glødepærer med de tekniske og energibesparende fordele ved en LED-pære.
FRITZ HANSEN - KAISER IDELL
Industriel sakselampe
Lækkert originalt Bauhaus-design af Christian Dell fra 1930’erne. Du kan både få Kaiser Idell som væglampe, gulvlampe, bordlampe og pendel. Det gør den alsidige, industrielle og moderne designlampe let anvendelig i din indretning.

Kaiser Idell

&TRADITION / FLOWERPOT VP3
Lampen, du må eje
Verner Pantons lampe Flowerpot fra 1968 er utrolig populær hos CASANOVA.DK. Den blender naturligt ind i ethvert miljø. VP3 fås i mange flotte farver og findes både som bordlampe og pendel med navnet VP1.

&Tradition VP3

LOUIS POULSEN / PH 5 MINI
Mere aktuel end nogensinde
Den smukke PH5 mini er udsprunget af den kendte og ikoniske PH 5, designet af Poul Henningsen i 1958. Pendlen kommer i flotte graduerede farver, som starter mest intenst i toppen og bliver lysere skærm for skærm.

Louis Poulsen PH5 Mini

MENU / LEONARD
Newyorker-glamour til din bolig
Menu Tribeca Leonard Menu er de senere år blevet virkelig stærke på belysningsfronten og har et stort udvalg af moderne og anderledes lamper til dit hjem – heriblandt den populære Tribeca-serie, designet af danske Søren Rose. Leonard er en dristig og dekorativ lampe, der er perfekt over spisebordet, men også som entrébelysning.
DCW / LAMPE GRAS 303
Livlig, let og elegant
DCW Lampe Gras 303 Bernard-Albin Gras designede i 1921 lampen med tilnavnet Gras til industrien og designkontorer. Lampe Gras har mange funktioner og er samtidig modernistisk og legende i sit udtryk. Serien indeholder både bordlamper, udendørslamper, væglamper, loftbelysning og gulvlamper.
NORMANN COPENHAGEN / AMP
Glødende design
Den dekorative lampeserie Amp er blevet til med inspiration fra en radio fra 1960’erne. Den glød, som LED-pæren udsender, er ifølge designer Søren Legald den samme, som en gammel rørforstærker har. De unikke former og klassiske materialer som marmor og glas tilføjer et nostalgisk, men samtidig moderne udtryk til din indretning.

MUUTO / AMBIT RAIL
3 på stribe
Ambit Rail er designet af TAF Architects for Muuto. Den imponerende og iøjnefaldende lampe med de tre skærme giver et storslået lys over et køkkenbord, barbord eller skrivebord. Lampen fås også som pendel med en enkelt skærm.

Muuto Ambit Rail

KARTELL / FL/Y
Italiensk design, når det er bedst
Kartell FL/Y Et af CASANOVA.DK’s bedst sælgende produkter nogensinde! Altid på lager. Denne lette og elegante designpendel af Ferruccio Laviani pryder din indretning, om den er transparent i en pastelnuance eller massiv i hvid!
MADE BY HAND / KNIT-WIT KW45
Få solen ind i din bolig
Made by Hand Knit-Wit Med inspiration fra solen og den traditionelle kinesiske rispapirlampe kom denne smukke Knit-Wit pendel til verden. Designduoen Iskos-Berlin har skabt denne 3D-strikkede pendel, der spreder lyset på en dekorativ måde. Fås bl.a. i fine rosa nuancer og mange størrelser - både som pendel, bordlampe og gulvlampe.
FRITZ HANSEN / AQ01
Opgrader dit hjemmekontor
Raffinerede detaljer og kurvede linjer kendetegner denne flotte kontorlampe designet af Anne Qvist. Skrivebordslampen med LED kan tændes, slukkes og dæmpes på toppen af skærmen. Lampen lyser 100 % nedad i et symmetrisk mønster, hvilket gør, at den ikke blænder.
VIPP / 521 BORDLAMPE
Industrielt design til hjemmet
Vipp laver ikke kun tilbehør til dit badeværelse, men også cool og funktionelle lamper til dit hjem. Skrivebordslampen fra Vipp er en fantastisk arbejdslampe til dit kontor eller hjemmearbejdsplads. Den kaster et blødt lys fra den perforerede lampeskærm og giver et råt udtryk til dit skrivebordsmiljø.

LE KLINT / CARRONADE
Dansk/svensk forening
Svenske Markus Johansson har skabt lampeserien Carronade for Le Klint og opkaldt den efter, hvad den ligner: en lille kanon med lys i. Lampen er fremstillet af amerikansk valnød med messingdetaljer og mat sort lakering. I serien finder du lamper til at lyse op i alle hjørner af dit hjem.



MENU / TRIBECA CHAMBERS 96
Nyfortolkning af lysekronen
Tribeca Chambers 96 er en x-large udgave af den populære Leonard pendel fra Menu. Den måler hele 96 cm i diameter og er derfor et oplagt valg til en hall eller stue med højt til loftet. Den får et særlig imponerende udtryk, hvis du tilsætter den nye flotte TR Bulb i opalglas.



VERPAN / VP GLOBE
Hele verden i én lampe
Verner Pantons kendte Globe er ikke kun en lyskilde, men en hel lysskulptur til dit hjem. Den kunstfærdige midte reflekterer lyset gennem den transperante akryl og gør sig smukt både i din entré, i den lange gang eller over dit spisebord.
MATER / LATHE GULVLAMPE
Med kant og finesse
Gulvlampen Lathe fra Mater er designet af arkitekterne Jesper K. Thomsen og Sanne Traberg og er skåret efter gamle håndværkstraditioner. Dens navn refererer til det lille drejeværktøj, som håndværkerne bruger, når de producerer lampens krop og ben.
FRITZ HANSEN / KAISER IDELL GULVLAMPE
Jubilæumslampe
Den tyske sølvsmed og designer Christian Dell skabte den ikoniske Kaiser Idell-serie i 1939. Nu er gulvlampen kommet i en særlig limited edition, designet til at komplementere Fritz Hansens jubilæumskollektion i anledning af 60-året for Ægget. En mat metallic mørkebrun lak spiller elegant sammen med lampens eksklusive detaljer i messing.



VITA / EOS
Tryllebindende belysning
Eos-pendlen fra Vita giver et blødt og varmt touch til den minimalistiske og kølige skandinaviske indretning. Denne unikke lampe af gåsefjer er flot i soveværelset eller på børneværelset, da den med sin lethed og sit blide udtryk giver en ro og harmoni i lokalet.



DESIGN BY US / BALLROOM
Mundblæst skønhed
Mundblæst glas og håndmalede detaljer kendetegner de smukke glaskugler fra Design By Us. Ballroom er smuk alene, men giver også en flot dynamik i rummet, hvis den bliver opsat i en klase med flere andre. Pendlen fås i flere størrelser, flotte farver og i en ny facetsleben variant.



DCW / LAMPE GRAS 304
Den optimale badeværelseslampe
Er du også træt af upersonlig belysning på dit badeværelse? Det er der en løsning på. Denne minimalistiske og industrielt inspirerede væglampe fra DCW er sikret mod fugt og damp og er dermed perfekt til formålet. Sæt den over dit spejl, din vask eller din hylde, og giv dit badeværelse et personligt præg.



Mest solgte lige nu

01.By Lassen Kubus 4
02.Bobles Krokodille
03.Vipp 13 affaldsspand
04.AJ gulvlampe
05.Hay AAC22 stol
06.Montana 1118 reol
07.Hay AAS32 barstol
08.String Pocket reol
09.Kartell Componibili
10.Carl Hansen Y-stol

100.000 følger os allerede!

Følg os på
Facebook & Instagram
@casanova.dk




Casanova Aps | Nørregade 39 | DK-4100 Ringsted
Tlf. +45 55 44 44 46 | E-mail: info@casanovafurniture.dk | CVR-nummer: DK38758977
| Persondatapolitik
Der tages forbehold for tastefejl. Alle priser er i danske kroner og inkl. 25% moms. Copyright ® 2006-2018