CASANOVA.DK
CASANOVA.DKDanmarks største og mest besøgte boligshop på nettet!
 
FORSIDE KONTAKT HANDELSBETINGELSER JOB NYHEDSBREV VAREKURV
Søg   
 


Stole i fokus
FRITZ HANSEN / ÆGGET
Guldæg
Fritz Hansen 60-years Der findes næppe et mere ikonisk møbel end Arne Jacobsens lænestol Ægget fra 1958. Fritz Hansen markerer stolens 60-års jubilæum i 2018 med en imponerende særudgave i anilinlæder og 23 karat guld.
EILERSEN / ASHTON
International hotelstil
Eilersen Ashton Ashton vækker mindelser om indretningen på internationale luksushoteller. Eilersens nye lænestol kombinerer på fornem vis et stramt visuelt udtryk med en blød polstret siddekomfort.

FREDERICIA FURNITURE / DEN SPANSKE STOL
Spansk temperament
Børge Mogensen designede Den spanske stol 2226 efter en ferie til Andalusien i 1958. Stolen har et stærkt maskulint udtryk i eg og kernelæder, og de brede armlæn er praktiske til afsætning af kopper og glas.

Fredericia Spanske stol

FRITZ HANSEN / FRI & RO
Fine finurlige former
Spanske Jaime Hayon har en humoristisk tilgang til design. Det kommer fint til udtryk i hans finurlige streger og rundede former i de to lænestole Ro og Fri og den tilhørende fodskammel, som han med stor succes har skabt for Fritz Hansen.

Fritz Hansen Ro & Fri

BENT HANSEN / PRIMUM
Familiens samlingspunkt
Bent Hansen Primum Sæt jer til rette om familiens spisebord i Bent Hansens Primum-stole. Med sine armlæn og høje siddekomfort indbyder stolen til en helaftensforestilling i hyggeligt selskab. Fås i flere varianter i mange stof- og lædertyper.
FREDERICIA FURNITURE / STINGRAY
Ikon i nye klæder
Fredericia Stingray Thomas Pedersens populære Stingray har fået et makeover og er kommet i to nye matte udgaver i hvid og grå med stel i farverne clay og flint. Læg dig endnu bedre til rette med den tilhørende nakkepude i læder eller stof.
HAY / AAC22
Klippefast bestseller
AAC22 Den nyklassiske spisebordsstol fra Hay har ligget i top-10 på vores bestseller-liste i årevis og lader ikke til at flytte sig foreløbig. Skalstolen AAC22 er altid på lager hos CASANOVA.DK i flere farver og varianter.

CARL HANSEN & SØN / Y-STOLEN
Den ultimative spisebordsstol
Læn dig tilbage, og nyd en af de smukkeste spisebordsstole nogensinde. Hans J. Wegners mesterværk CH24 – også kendt som Y-stolen – er usammenlignelig, både når det kommer til design og magelighed.

Wegner Y-stolen

&TRADITION / PAVILION
Let og luftig stabelstol
&Tradition har skabt en ny spisebordsstol til Langeliniepavillonen i København, hvorfra den også har lånt sit navn. Heldigvis får vi andre også glæde af Pavilion, der fås både med og uden armlæn og sædepolstring i flere farver.

&Tradition Pavillion

VITRA / EAMES PLASTIC ARMCHAIR M. HJUL
Designstol på hjul
Eames PACC Den amerikanske modernismes mestre Charles & Ray Eames står bag et af de 20. århundredes største designikoner, Eames-stolen. Vælg den med hjul på, og du har en skrivebordsstol ud over det sædvanlige.
MUUTO / LOFT
Højt til loftet
Muuto Loft Bar Muutos nye stoleserie Loft består af både en spisebordsstol og en barstol i to højder. Her møder elegant formspændt finer industrielle referencer i form af det pulverlakerede stel og de synlige nitter.
CARL HANSEN & SØN / CH23
Typisk Wegner
Hans J. Wegners sans for detaljen fornægter sig ikke i spisebordsstolen CH23 fra 1950 med det karakteristiske fletsæde. Stolen forener et gedigent snedkerhåndværk med en udsøgt klassisk æstetik.

Muuto Loft Bar

GUBI / BEETLE
Insektagtig ynde
To skaller svæver på smuk vis over det lette stel. Gubi har med Beetle-stolen af designduoen GamFratesi formået at åbne publikums interesse for en fuldpolstret spisebordsstol, der står særlig stærkt i stærke farver, velour og mønstre.

Muuto Loft Bar

FREDERICIA FURNITURE / SØBORG
Design update
Få brands kan bryste sig af et så imponerende bagkatalog af spisebordsstole som Fredericia Furniture. Vi er særligt vilde med Børge Mogensens Søborg-stol fra 1950 og Nanna Ditzels Trinidad fra 1993, der netop er kommet i nye opdaterede naturfarver – bejdset grå, bejdset lysegrå og røget eg.

HAY / AAL93
Loungestol på budget
Hay AAL93 Lækker og komfortabel loungeudgave fra Hays About a Chair-serie. Sæt dit yndlingsstof på, og smid benene op på den tilhørende fodskammel – denne budgetvenlige flyderstol passer ind i langt de fleste hjem.
GETAMA / BUTTERFLY
Let som en sommerfugl
Hans J. Wegners Butterfly-stol GE460 er stadig lige så populær, som da han skabte den i 1977. Den lille lette stol fungerer nærmest som en skulptur i rummet, men er samtidig rar til afslapning og et velfortjent hvil.
MENU / HARBOUR
Hvor’ du fra? Jeg’ fra Havnen
Ideen om en alsidig skalstol blev undfanget i Menus nye kreative hovedkvarter i Københavns Nordhavn, og resultatet blev Harbour Chair. Det høje ryglæn giver god støtte, og skal du sidde endnu mere behageligt, fås stolen både med forside- og fuldpolstring – i læder og i stof.

VITRA/EAMES PLASTIC CHAIR
Alle tiders Eames
Det har ikke været muligt at åbne et boligmagasin de seneste 10 år uden at støde på minimum én reportage, hvor en stilfuld beboer indtager sine måltider siddende på en Eames-stol. Stolen er her, der og alle vegne, og hos CASANOVA.DK finder du et stort udvalg af farver og modeller.

FRITZ HANSEN / N01
Japansk æstetik i dansk kvalitet
Fritz Hansen præsenterer en ny stol i træ til det moderne hjem - N01 armstolen, designet af japanske Nendo. N01 er tilgængelig i eg, sort eg og bøg og er den første rene træstol fra Fritz Hansen i 61 år – sammensat af 23 dele med alle samlinger skjult.

HAY / AAC24
Hay til skrivebordet
Kan du ikke få nok af Hays populære skalstol til spisebordet, kan du også få den som kontorstol på hjul til dit skrivebord. Fordi din hjemmearbejdsplads ikke skal gå ned på godt design.
CUERO / FLAGERMUSSTOLEN
Spred dine vinger ud
Læder, canvas eller lammeskind. Flagermusstolen fra svenske Cuero kommer i mange forklædninger. Uanset materialet er stolen en perfekt hvilestol til at lade sig dumpe ned i efter en lang dag – evt. med benene oppe på den tilhørende fodskammel.
GUBI / ADAM
Et stykke af Himlen
I 1950’erne skabte svenske Kerstin Hörlin-Holmquist den såkaldte Paradis-kollektion for stormagasinet Nordiska Kompaniet. Gubi har med held genoptaget produktionen af de polstrede lænestole Adam og Eva og den tilhørende sofa Paradiset – alle med de karakteristiske velskabte former og svungne træben.

MATER / HIGH STOOL
Bæredygtigt design
Space Copenhagen har skabt den ene succes efter den anden de senere år, og deres barstol High Stool for Mater er ingen undtagelse. Fremstillet i FSC-certificeret eg (sæbebehandlet, mørk- eller sortbejdset) lever den også op til den moderne forbrugers ønske om bæredygtigt design.


Mest solgte lige nu

01.By Lassen Kubus 4
02.Bobles Krokodille
03.Vipp 13 affaldsspand
04.AJ gulvlampe
05.Hay AAC22 stol
06.Montana 1118 reol
07.Hay AAS32 barstol
08.String Pocket reol
09.Kartell Componibili
10.Carl Hansen Y-stol

100.000 følger os allerede!

Følg os på
Facebook & Instagram
@casanova.dk




Casanova Aps - Nørregade 39 - DK-4100 Ringsted
Tlf. +45 55 44 44 46 - E-mail: info@casanovafurniture.dk - CVR-nummer: DK38758977

Der tages forbehold for tastefejl. Alle priser er i danske kroner og inkl. 25% moms. Copyright ® 2006-2018