Det er snart 40 år siden, at den verdensberømte designer Arne Jacobsen trak de første linier til thermokanden Cylinda Line. En klassiker var født, og det var Stelton også.
Stelton har i en årrække været indbegrebet af skandinavisk, internationalt design, af den type Danmark er verdenskendt for.
Nu pudses den blanke overflade yderligere op med et nyt image, der kaldes "Urban Cool". Et begreb der tager fat i storbylivets dynamik: ungt, travlt og trendy. Stelton vil gå efter igen at blive ”før sin tid”. Præcis som da Arne Jacobsen udviklede serien Cylinda Line.